2012 - Jeg var gæste taler ved tema dag i vestjysk landbrugforening

Tænk sig det er nu 1 år siden jeg holde dette indlæg sammen  Rikke. Siden da har jeg lave tilvækst målinger i lange baner og det går så godt og jeg/vi er nogle af de bedste i Danmark til at får kalve i hurtig vækst og mindsk dødligheden til næsten ingen. Dette viser bare at alle kan lære at passe kalve med stort succes og det er jo der vores grundsten til en super besætning starter.......

Kalvedronning: Mor er ikke vred – mor er skuffet…

Filed under: Foto,Kalvedronningen,Landbrug,Tekst |


Kalve-eksperten havde dødsstødet med til kvægfolket i skikkelse af en nordsjællandsk bogholder, som skulle fortælle de vestjysk bønder, hvordan man passer kalve. Foto: Anita Corpas
Af Anita Corpas
- Det er mildest talt ikke imponerende.
Danmarks kalvedronning slog hårdt ned på områdets mælkeproducenter ved årets faglige dag i Videbæk.
Hun undrer sig over, at landmændene tilsyneladende stadig ikke er blevet bedre til at passe deres kalve.
- Tre gange så mange kalve dør om vinteren end om sommeren. Der er noget helt galt i Danmark, lød det drævende fra Rikke Engelbrecht.
Imidlertid havde kalve eksperten dødsstødet med til kvægfolket i skikkelse af en nordsjællandsk bogholder, som skulle fortælle de vestjysk bønder om, hvordan man holder liv i sine kalve….

Bogholder passer kalve
39-årige Anne-Mette Iversen, uddannet i offentlig administration og med speciale i økonomi fortalte på årets faglige dag i Videbæk, hvordan hun i nogle år har fulgt sin svigermor i arbejdet med kalvene.
Anne-Mettes mand, landmand Jesper Lauridsen er midt i et generationsskifte, og der er ikke råd til ny investeringer.
Derfor bliver de nordsjællandske kalve ikke født med guldskeer i måsen, og der er ikke fine faciliteter på gården. En nødvendig investering er foretaget for beskedne 4300 kroner til en kalvekuvøse.
Eneste landbrugsfaglige baggrund er, at Anne-Mette Iversen for et år siden deltog i et kalvekursus hos Rikke Engelbrecht.
Siden har Anne-Mette stået for kalvenes overlevelse på familie-gården, og det er lykkedes bogholderen at holde liv i kalvene med ekstra varme og ekstra fedt i mælkeerstatningen.
Derudover er hygiejnen optimeret omkring mælkevogn, sutter og flasker, der dagligt renses i klorin, berettede Anne-Mette Iversen.

Minus mælk tager ikke diarre
Ind imellem indskød Rikke Engelbrecht bemærkninger omkring landbrugs fakta.
Og hun understregede atter, at det er en udbredt misforståelse, at man kurerer diarré ved at tage mælken fra kalvene.
- Det er en uendelig diskussion, sagde hun.
- Men det er dokumenteret, at kalve, der får mælk i diarre-perioden tager på – til forskel fra kalve der kun får valle og sukkervand, pointere hun.

Gevinst i Nordsjælland
Faktuelt for Askebakkegård i Nordsjælland, fortalte Rikke Engelbrecht, at selvom der ikke er lavet tilvækstmålinger på kalvene, så ligner en tre måneders kalv alligevel en på fire måneder.
- Og på trods af den begrænsede tidsperiode har vi umiddelbart færre diarré og døde og alligevel et plus på 200 kroner per kalv, pointerede hun.
- Desuden er der lykkedes med noget, svigerforældrene ikke har løst i over 30 år… jeg ved ikke, hvilken pris dét så kan have… sluttede kalveeksperten tørt.

39-årige Anne-Mette Iversen, uddannet i offentlig administration og med speciale i økonomi fortalte på årets faglige dag i Videbæk, hvordan hun passe kalve. Foto: Anita Corpas

Kommentarer

Populære opslag